Kategoriarkiv: Programmering

Diverse programmeringsrelaterede artikler

Fornyet samarbejde med Alexandra Instituttet og SportPicture

I en løbende process for at forbedre deres service, har SportPicture indgået et samarbejde med Hinnerup Net A/S og Alexandra Instituttet.

Målet er at opnå en teknisk løsning der med uovertruffen hastighed og sikkerhed automatiserer processerne omkring identifikation af deltagere i billeder fra sportsarrangementer – med henblik på eksempelvis at kunne levere billederne til deltagernes Facebook og Twitter profiler i tæt på Real Time.

Alexandra Insituttet stiller med viden og erfaring baseret på den nyeste forskning inden for billedanalyse, og har blandt andet tidligere arbejdet sammen med Hinnerup Net A/S for LEGO omkring andre billedanalyse-opgaver. Hinnerup Net har ekspertisen i at koble håndteringen af de meget store datamængder sammen med både analyseresultaterne og de sociale medier, og ikke mindst SportPictures eksisterende systemer – hvor Hinnerup Net senest har stået for implementation af deres internationale website.

Det forventes, at der for at imødegå udfordringerne i projektet vil blive benyttet avancerede teknikker inden for billedanalyse, herunder udnyttelse af “massively parallel computing” i forbindelse med CUDA, kombineret med Optical Character Recognition (OCR), i en specifik tilpasning til anvendelsesområdet, der stiller med nogle helt særlige kompleksiteter.

Ressourcemæssigt mander vi i samme ombæring op: Peter Elmkvist Snabe træder til, og vil i hele den planlagte projektperiode dedikere sin fulde opmærksomhed og indsats til at koordinere de mange interessenter og tilsikre at alt bindes sammen og implementeres med den effektivitet og kvalitet der kendetegner vores sædvanlige leverancer.

 

Vi præsenterede på NVIDIA GTC 2012

NIVIDIA’s GPU Technology Conference i San Jose, Californien afholdt d. 13-17 Maj 2012, præsenterede Michael S. Fosgerau fra Hinnerup Net A/S og Henrik Høj Madsen fra LEGO en række udviklingsudfordringer og indsamlet viden ved at have udarbejdet et skalerbart og distribueret GPGPU 3D optimerings- og renderingssystem (link virker ikke længere – nyt link her) for LEGO.

Der er tale om et setup på 16 bladeservere af typen NVIDIA Optiplex 2200 S4, hver indeholdende 4 styk Quadro FX 5800 GPUs, summerende til ialt:

  • 64 stk. Quadro FX 5800 GPUs
  • 256 Gb GPU memory
  • 15360 CUDA cores

Vi deltog på hele konferencen og er kommet hjem med nye ideer, inspiration og viden til fremtidige projekter inden for GPGPU og massive parallel computing.

Grafikkort er ikke kun til spil og flotte effekter, der gemmer sig mange beregningskræfter på moderne kort. På konferencen lancerede NVIDIA det nye GTX 690 kort, der indeholder 2 stk. Kepler GPU processorer med en samlet beregningsevne på 2 x 2.810,88 GFLOPS (FMA), eller ca. 5,6 TFLOPS. Det var for en kort årrække siden hvad en supercomputer kunne præstere (ca. i år 2000). Du kan se hele key noten afholdt af NVIDIA’s direktør Jen-Hsun Huang her: Opening day key note, GTC 2012.

En detaljeret artikel om præsentationen kan læses på NVIDIA’s blog.

Slides fra præsentationen vil blive offentliggjort på NVIDIA’s website. Når dette sker opdateres denne blog post med link dertil.